La Ciudad Perdida

La Ciudad Perdida

Dette indlæg handler om den absolut hårdeste og samtidig en af de mest spændende oplevelser jeg har haft i mit liv. 😝✌🏼
Tirsdag begav jeg mig ud på et trekkingeventyr der skulle vise sig at blive noget af en blandet oplevelse, og jeg vil være helt ærlig og indrømme at jeg flere gange var på randen til at give op og at den samme tanke blev ved med at poppe op i mit hovede: “Hvad fanden (undskyld sproget) er det jeg har begivet mig ud i –  og så oven i købet frivilligt). Men jeg overlevede og har det efter omstændighederne rigtig fint! Lidt øm og mine fødder ligner noget der er løgn, men udover det er alt godt. ☺️
Den første dag startede med at vi blev hentet i en lille 4-hjulstrækker, hvor vi selvfølgelig var alt for mange så man sad fuldstændig klemt. Vi spiste frokost i El Mamey og derefter startede turen. I den vildeste hede (selv columbianerne synes det var varmt den dag) skulle vi trekke 2 timer i meget stejlt terræn. Man var drivvåd af sved allerede efter 5 minutter. Efter en pause på 600 m over havet begyndte terrænet at blive mere fladt og vi bevægede os nedad til 400 m over havet i yderligere 3 timer, hvor vi skulle overnatte. I mellemtiden begyndte det at regne og det resulterede i at terrænet blev spejlglat, hvilket ikke er optimalt når man skal bevæge sig nedad. Jeg fik ikke taget billeder af det, selvom jeg ville ønske jeg havde, men det kunne jeg slet ikke koncentrere mig om på det tidspunkt. Man skøjtede rundt i mudder og vand og alt mulig andet, så man må virkelig sige at jeg var lækker da vi kom frem til overnatningsstedet. 😝 føj! Det blev en tidlig aften (kl 20.00) da vi skulle op kl 05.00 næste dag for at fortsætte turen! 🙄 Hurra for ferie! 😂🎉
Den næste dag skulle så vise sig at blive ENDNU værre. Vi startede med 3,5 time i lidt blandet terræn og rigtig meget mudder. Vi besøgte en lille landsby og børnene blev glade for slikket, som jeg havde medbragt på turen. Efter en times pause og frokost skulle vi videre i 4 timer i stejl terræn, hvilket var vanvittig hårdt. Ikke pga varmen men fordi jeg allerede var træt efter de 3,5 timer jeg allerede havde gået. Samtidig regnede det som det jo gør i regnskoven så jeg var meget våd. Også fordi vi skulle krydse en flod der gik op til hofterne. Det kunne ikke længere betale sig at tage sko af når vi skulle gå i vand, da mine sko allerede var meget våde og fordi det er fuldstændig umulig at tørre noget som helst herude. Så mine fødder lignede nogle der havde været på militærøvelse i 14 dage. Jeg vil spare jer for billeder. 😂 Samtidig gled jeg på dag 1, og derfor er min ene hofte noget øm og det er svært at gå opad i stejl terræn.
Dag 3; i dag nåede vi endelig til turens formål – La Ciudad Perdida. Derop var der 1200 stejle og glatte trappetrin, det værste var næsten at gå ned igen, fordi man blev svimmel og fordi trinnene var så smalle. Men den forsvundne by var flot og vi fik fortalt en masse spændende om byen og befolkning der engang eksisterede deroppe. Det vil jeg ikke komme dybere ind på her. Byen er omkring 2 kvm.
Efter vi havde besøgt byen var det tid til at vende snuden mod startpunktet. Så i dag vandrede vi yderligere 5 timer og tog den sidste overnatning – hvilket jeg var glad for da alt mit tøj var vådt og jeg havde fået en mavevirus som jeg stadig har i kroppen i skrivende stund. 😷 jeg spiste altså ingenting i det sidste 28 timer da alt kom op igen! Den sidste dag stod på 7 timers vandring – hvilket jeg faktisk ikke husker meget af – da det hele føles meget tåget da jeg havde meget ondt i hoften og ingen energi havde pga maven. Men jeg kom i mål utroligt nok. Det er utroligt hvad man kan når man er stædig nok. Det har absolut været turen værd, men nu har jeg bestemt også brug for ro i et par døgn sådan at mine fødder også kan komme til af se nogenlunde ud igen! Det var alt for denne gang..
Håber I alle har det godt! 😘- V

ps. Der er ingen billeder i dette indlæg, da min telefon ikke vil samarbejde i øjeblikket.